Når man går op ad Tala al-Ali fra indkøbscenteret Safeway mod Dawar al-Waha, passerer man på et tidspunkt et lille og til tider larmende Tivoli på venstre side. Tivoliet ligger faktisk neden for en stejl bakke, og hvis man kigger op ad bakken, så kan man se to høje gråbrune ældre bygninger på toppen af den. Jeg bor i en 3-værelses lejlighed på tredje sal i den ene af dem. En mellemstor lejlighed efter jordanske forhold med en lille overpyntet altan, hvor røde og hvide begonier, kaktusser, salvie, mynte, en halvvissen palme og en del små planter kæmper om pladsen. Min altan vender til den anden side af bygningen ud mod Mahmoud Saifeddine al-Irani Street, så den er altså ikke synlig fra Tala al-Ali. Det er sådan set meget godt, da både jeg og mine gæster fra Danmark ynder at sidde der i solen og drikke kaffe.

Bygningen står altså på toppen af bakken og skuer ud over Tala al-Ali. Godt brugt med rester af en bedre fortid, hvor alt endnu var nyt. I dag flytter husets beboere ud og ind. Ingen af lejerne (undtagen min sure nabo) bliver boende der ret længe ad gangen. Måske fordi det om vinteren trækker ind ad husets utallige snirklede sprækker, gamle trædøre og utætte vinduer. Og fordi solen om sommeren bager på bygningens tag fra tidlig morgen, foruden at der tit er problemer med vandforsyningen, hvis man ikke har råd til at købe et lille apparat der sætter tryk på vandet. Vandet pumpes dagligt op til lejlighederne fra store vandtanke, der står henholdsvis i bygningens parkeringskælder og oppe på bygningens tag. Jeg tænker ofte på, hvordan mon Jordans vandforsyning kommer til at se ud om bare 20 år…

Bygningen har både trappe (faktisk to) og en smal gammel elevator med trægulv. Jeg tænker dagligt på, hvornår en eller anden gæst eller beboer går igennem gulvet. Elevatoren knirker arrigt når jeg træder ind i den, og den ryster hele vejen op til tredje sal, hvor nogle af kattene ynder at forrette deres ærinde på min dørmåtte. Den er såmænd heller ikke bedre værd! Alligevel har jeg nu overhældt måtten med billig parfume, der trods alt lugter bedre end katte-urin. Nu lugter der til gengæld som på et billigt bordel uden for min yderdør på tredje sal i bygningen på toppen af bakken. Gadekattene kommer helt op på tredje sal for at lede efter mad i vores skraldeposer, som vi sætter uden for døren, hvor bygningens vicevært henter dem to gange om dagen. Nå, men tilbage til den famøse elevator, som viceværten, Abu Ridha, opkræver ”elevatortilsynspenge” til en gang i kvartalet. Gad vide om han nu også får tjekket den, eller om pengene går ubeskåret til familien hjemme i Egypten?

Nogle forbipasserende vil muligvis bemærke to ting: En flot og velduftende jasminbusk i et stort blomsterbed foran bygningen og at bygningen er opført op ad en anden bygning. Det vil sige, at hvis man tager den forkerte trappe og står af på tredje sal, så står man pludselig foran en mur. Her ender den anden side af bygningen. Trapperne op til tredje sal er gamle og slidte. Og så ser de lidt snuskede ud på trods af, at viceværten iført store grønne gummistøvler vasker eller rettere sagt spuler dem en gang om ugen. Det opdager man, når vandet plasker gennem hele opgangen fra tredje sal og ned til bilkælderen, som duerne ynder at anvende som offentligt toilet. Det er bygningens bilejere, der bor billigt og har råd til dyre biler, knap så glade for, da deres biler altid er ”pyntet” med små hvide duaklatter, som viceværten dagligt bliver sat til at vaske af. Det tjener han så en lille ekstraskilling på, hvilket han ikke er ked af.

En del af husets beboere har tørrestativer stående på trappeopgangen uden for deres hoveddør. Sådan får de tørret deres tøj om vinteren. Andre har som jeg forsøgt at pynte lidt på opgangen med planter. Mine to planter uden for døren ved siden af den ildelugtende gamle dørmåtte bliver i forbindelse med trappevasken også vandet. Jeg har overvejet ikke bare at sætte nogle flere planter, men også nogle fine lanterner uden for min dør, men det tillader bygningens vicevært ikke. Han er af den overbevisning, at avisbuddet ville stjæle dem! Jeg ved så ikke lige, hvad et jordansk avisbud skulle med et par lanterner fra Ikea. Men måske var det mine lanterneplaner der fik viceværten til langt om længe at ordne opgangens belysning. Det har så taget ham to år at købe tre elpærer og sætte dem i…