Enhver bygning i Amman med respekt for sig selv har en egyptisk vicevært. Jeg har aldrig mødt en jordansk, irakisk, syrisk eller yemenitisk vicevært i Amman. Kun egyptere. Gad vide om de på magisk vis har fået patent på at bestride stillingen som viceværter i Jordan?

Abu Ridha har været ansat som vicevært i min bygning i ca. 10 år. Han er en lille, mørk, halvskaldet og kraftig mand med godmodige brune øjne. Han er gift, har tre børn og kom til Jordan, da han var færdig med at aftjene sin værnepligt hjemme i Egypten, hvor familien stadigvæk bor. Hans børn vokser således op uden at se deres far mere end en måned om sommeren en gang om året. Deres far arbejder i et fjernt og fremmed land, som de kun kender via hans fortællinger og fjernsynet. Hans ældste søn er 15 år gammel, og det eneste Abu Ridha ønsker for ham er, at han gør sin skole færdig, kommer i gymnasiet og senere hen tager en god uddannelse. For som Abu Ridha siger: ” Han skulle jo nødig ende som mig. ”

Når jeg tager elevatoren ned til parkeringskælderen, møder jeg tit Abu Ridha, der altid hilser med et stort smil, der når helt op til hans øjne. Andre gange kan jeg ikke se ham, men høre hans gamle fjernsyn køre, når jeg går forbi hans værelse på vej hen til elevatoren. Eller jeg kan høre børnestemmer der via Skype taler med deres far, som griner og laver sjov med dem. Kun ganske få egyptiske gæstearbejdere har hentet deres familie hertil. Måske fordi de ligesom min vicevært bor på et lille værelse ved siden af eller under den bygning, hvor de arbejder.

Abu Ridhas løn rækker til, at han kan forsørge sin familie i Egypten, hvor der er stor arbejdsløshed. Hver lejlighed betaler Abu Ridha 15 dinarer (150 kr.) om måneden, foruden at han får 15 dinarer ekstra pr. lejlighed to gange årligt. Endvidere giver bygningens beboere ham en skilling for at bære gasflasker og vanddunke op til dem, vaske deres biler osv. Og de giver et bidrag hvert år, når han skal forny sin opholdstilladelse, som med en sundhedsattest koster 550 dinarer (ca. 5500 kr.).

Egypterne er kommet til Jordan siden 1970’erne for at arbejde (både legalt og illegalt) og spare penge op for at kunne stifte familie eller for at kunne støtte deres familie hjemme i Egypten økonomisk. Og hvis man kigger godt efter når man går en tur i Ammans gader, vil man bemærke forskellige opslag på byens mure. Nogle af dem er jobannoncer, hvor der søges en mand til ”egyptisk arbejde”. Det vil sige, at man søger en arbejdsmand, skraldemand, vicevært eller rettere sagt: En (egyptisk) mand til at udføre det arbejde ingen jordaner (eller iraker) vil udføre!

Men i løbet af de senere år har egypterne følt sig presset af de mange syriske flygtninge, der er kommet til Jordan. Erhvervsministeriet ønsker nogle af de syriske flygtninge samt flere af de arbejdsløse jordanere fra provinsen i arbejde. Hidtil har mere end 25.000 syrere fået arbejdstilladelse og konkurrerer således med egypterne om jobbene på byens restauranter, cafeer og forretninger, mens erhvervene indenfor byggebranchen, landbrugssektoren og som viceværter stadigvæk hovedsageligt er besat af egyptere.

Ifølge tal fra 2016 (Jordanian Department of Statistics) lever og arbejder der mere end 600.000 egyptere i Jordan.