Fyns Stiftstidende “Synspunkt” d. 13. september 2014

For et stykke tid siden overnattede jeg i København i forbindelse med en konference. Næste morgen begav jeg mig tidligt afsted til bybussen, og da jeg stiger ind med et frisk ”godmorgen” på mine læber, bliver jeg mødt af et syn, der i den grad overrasker mig. Chaufføren er en frodig, tørklædeklædt somalisk kvinde, der med et frejdigt smil og hænderne godt placeret på rattet hilser igen. Senere har jeg erfaret, at hun ikke er den eneste somaliske kvinde buschauffør i hovedstaden.

Min positive oplevelse i den københavnske bytrafik fik mig imidlertid til at tænke over, hvordan det mon står til med somalierne i Odense, der udgør 2050 personer af byens 193.370 indbyggere. Og jeg må konkludere, at det vist ikke går så godt, som man kunne ønske sig.

På landsplan gør det sig gældende, at erhvervsfrekvensen for somaliere ligger helt i bund. Kun omkring 27 % af denne gruppe har et job og mænd har en højere arbejdsløshedsfrekvens end kvinder, der for de ressourcestærkes vedkommende bl.a. arbejder indenfor plejesektoren, passer børn eller gør rent. Flere ufaglærte med somalisk baggrund pointerer imidlertid, at det er blevet sværere for dem at finde beskæftigelse indenfor rengøringssektoren, da polakker har overtaget jobbene.

Her i byen taler den unge gruppe af somaliere i stigende grad et fremragende dansk, og de tager gode solide danske uddannelser med henblik på at komme ud på arbejdsmarkedet. Alligevel føler en del af denne veluddannede gruppe sig diskrimineret, når de søger job i Odense. Om der faktisk er tale om diskrimination eller ej, skal jeg ikke kunne afgøre. Srilankanerne og deres efterkommere, der jo er noget mørkere i huden end somalierne, har tilsyneladende ikke de store problemer med at komme ind på det odenseanske arbejdsmarked, idet ca. 62 % af srilankanerne bosat i Odense by er en del af arbejdsstyrken. Måske er andre ansøgere til stillingerne bare bedre kvalificeret til jobbet end ansøgerne med somalisk baggrund. Eller hvad?

Under alle omstændigheder er arbejdsløsheden blandt somalierne, og
andre flygtninge-indvandrer, samt deres efterkommere fra ikke-vestlige lande et problem, der bør tages seriøst af Odense Kommunes politikere. Der bør fokuseres på det faktum, at en vigtig del af integrationsprocessen foregår ude i samfundet, og dermed også på arbejdsmarkedet, blandt andre mennesker. Det er her, man lærer ikke bare at begå sig på et nyt sprog, men også hvordan man gebærder sig i en ny social og kulturel kontekst. Og så kan det vel ikke passe, at kun somaliske kvinder, bosat i hovedstaden København, er i stand til at køre en bybus. Lad dog også et par gæve somaliske kvinder pryde bytrafikken her i eventyrets by Odense.