Fyens stiftstidende 5. April 2014

Tiden går, og dagen hvor jeg måske skal flytte på plejehjem, er ikke så fjern endda. Men efter at have besøgt flere plejehjem i Odense spekulerer jeg over, hvordan jeg mon som muslim vil have det med at bo på et ganske almindeligt dansk kommunalt plejehjem? Ikke så godt, har jeg allerede konkluderet.

Lugten af cigaretter (især fra personalet), traditionel dansk mad og sygehus præger desværre tit indeklimaet, og væggene på gangene er gerne dekoreret med enten kunst eller billige billeder og malerier. Her pryder ingen smukke, kunstfærdige og snirklede Koranvers på arabisk i fine rammer med guldkant, eller andre islamiske symboler væggene. Beboerne på hjemmene indretter imidlertid deres små værelser som de vil, med møbler, alverdens nips og potteplanter fra det hjem de er fraflyttet. Men man skal vel også have lyst til at bevæge sig udenfor sit værelse, hvis man ellers er i stand til dette.

Jeg har desuden konstateret, at plejepersonalet ikke altid besidder den nødvendige viden, kompetence og især tid til at pleje ældre med muslimsk baggrund, der ofte stiller andre krav til fx personlig hygiejne end ikke-muslimske ældre. For eksempel de fem daglige rituelle afvaskninger før bøn, der, når man bliver ældre, kan kræve lidt hjælp. Hjælp der kan være svær at få, når man skal konkurrere med hjemmets andre beboere om de ansattes tid for også at komme på toilettet, hvor den ældre muslim vil ønske at blive vasket efter hvert besøg for at undgå urin på tøjet. Endvidere er der på hjemmene ikke mulighed for hverken at deltage ved fredagsbøn eller at fejre de islamiske højtider sammen med ligesindede. Alle arrangementerne på plejehjemmene er i dag tilrettelagt med udgangspunkt i en protestantisk ældregeneration. Sidst, men ikke mindst, vil maden for manges vedkommende være et problem, da muslimer gerne forlanger halalslagtet kød og ikke spiser svinekød.

En løsning kunne være private muslimske plejehjem, hvilket imidlertid er en ide, der ikke modtages med begejstring fra ikke-muslimsk side af. Dette bl.a. ud fra begrundelsen at muslimske plejehjem er endnu en opdeling i et ”dem og os”, hvilket det vel i grunden også er. En tanke der i andre sammenhænge ellers er mig meget imod. Men det vigtigste må være at ældre muslimer kan føle sig hjemme og godt tilpas de sidste år af deres liv, hvor det ofte er de små ting i hverdagen, der giver følelsen af glæde, tryghed og velvære. Og hvis de ældre selv, eller familien, ikke ligger nogen til byrde, men selv betaler, så kan jeg ikke se, hvorfor man afviser tanken om private muslimske plejehjem.

Derfor bør vi muslimer bruge flere kræfter på at lære af andre
trossamfund, der har mere erfaring på ældreområdet, end vi selv har. I 2007 blev et privat jødisk plejehjem med kosher-køkken, gårdhave og synagoge åbnet i København, hvilket er et initiativ, danske muslimer efter min mening burde efterligne, da vi ikke kan hente inspiration fra de islamiske lande. Der har man nemlig endnu ikke tradition for at sende ældre på plejehjem. Vi bør ikke glemme, at vi har et ansvar for vores ældre og deres velvære på samme måde som de havde ansvaret for os, da vi var børn. Og så måske huske på, at den dag hvor vi selv skal på plejehjem, kommer hurtigere end vi tror.