Da jeg boede i Bagdad, arbejde jeg 4 år i receptionen på det 4 stjernede hotel Novotel. Det var ikke et job, jeg selv havde søgt, men jeg blev med tiden meget glad for det på grund af gode kollegaer og en begivenhedsrig hverdag. Egentlig søgte jeg arbejde hos Røde Kors, der havde hovedkvarter på Novotel efter Golfkrigen. En del af organisationens medarbejdere boede også på hotellet. Faktisk var hele 1. sal lejet ud til Røde Kors medarbejder, der stammede fra alverdens lande inklusiv Danmark. Jeg blev ikke en af dem. For de afviste mig allerede i deres reception, hvilket fik mig til at fælde et par tårer. Livet var jo ikke ligefrem nemt lige efter Golfkrigen. Prisen på fødevarer steg næsten dagligt og mine penge var ved at slippe op. Mine guldarmbånd og fingerringe havde jeg solgt for længe siden, og de penge jeg tjente ved at strikke og bage kager (især danske vaniljekranse) for folk strakte ikke langt.

Da jeg på vej ud fra Røde Kors passerede gangen, hvor Røde Halvmåne havde til huse, kom en herre ud fra et kontor. Han kiggede nysgerrigt på mig og spurgte: ”Hvad er der dog galt med dig lille frøken? Kom med herind på mit kontor og tør dine øjne. Jeg ringer lige efter lidt te.”

En halv time senere sad vi på hoteldirektørens kontor, der som noget af det første spurgte mig: ”Kender du Inge?”. For det viste sig, at hans gamle nabo var en dansk kvinde, irakisk gift og bosat i Irak siden midten af 50erne. Jeg kendte ikke Inge, men det var ingen hindring, sagde direktøren, Zauba al-Rawi, grinende. Det kunne jeg komme til, for jeg var hermed ansat. Hvor heldig kan man være?

Jeg underskrev en ansættelseskontrakt, hvori der bl.a. stod, at det var forbudt at diskutere religion i arbejdstiden. Og at min arbejdstid var 8 timer om dagen, 6 dage om ugen. Overraskelsen var, at der for hotellets ansatte var ligeløn! Dernæst gik turen op til hotellets skrædder, der tog mine mål, så han kunne sy en fin uniform til mig. Og således blev jeg, danske Saliha Marie Fetteh, den første receptionist med tørklæde på, på et fint hotel i Bagdad!